Baby Massage 325,-

Babymassage – Fra 8 uger.  

At blive berørt og have kropskontakt er en vigtig del af alle menneskers behov, og berøring er mindst lige så vigtig for din babys motoriske, neurologiske og sociale udvikling, som mad og pleje er.

En baby, der bliver set og rørt, udvikler sig til et trygt og glad barn med en masse selvtillid. Forskning har vist, at specielt berøring er afgørende for det spæde såvel som det ældre barns trivsel og vækst.

Hvad er babymassage godt for? 

Babymassage øger din babys kropsbevidsthed, løsner spændinger og giver en god kropsfornemmelse. Det styrker berøringssansen, og det hjælper din baby med at afgrænse verden. 

Det vigtigste ved behandling af meget små børn, er at skabe trygge rammer. Som udgangspunkt foregår behandlingen briksen eller på gulvet, men hvis det er lidt utilpas ved situationen, kan vi også sagtens give en nærværende og rar behandling selvom baby sidder hos mor eller far. Det vigtigste er at barnet har det godt og føler sig tryg ved behandlingen. 

Nogle af de udfordringer, babyer kan få brug for hjælp til, er:  

  • Mave/tarm problemer 
  • Forstoppelse 
  • Luft i maven 
  • Kolik/skrigeture 
  • Lav fødselsvægt 
  • Lille appetit 
  • Dårligt immunforsvar 
  • Infektioner 
  • Børneeksem 
  • Allergi 
  • Tilpasningsproblemer, vrede, indlæringsvanskeligheder m.m. 
  • Uro i kroppen 
  • Søvn problemer 

Babymassage understøtter dit barns udvikling, styrker immunforsvaret og skaber balance i dit barns system.  

Man må også bare komme for en omsorgsfuld hygge-stund med sin dejlige baby.  

Vi sætter god tid af til behandlingen, da den altid finder sted på babyens præmisser. Måske har din baby brug for mad eller at blive skiftet, og det skal der være plads til. Måske er det en svær dag, måske sover baby når I kommer.

Den slags kan være svære at planlægge sig ud af. I tilfælde af at baby ikke kan tage imod særlig meget behandling, gennemgår vi behandlingen så meget som muligt på din baby, og resten kan jeg vise dig på en dukke, så du kan hjælpe din baby derhjemme.  

Det er vigtigt for mig at skabe venlige rammer, så både mor, barn og eventuelt søskende har det godt på klinikken, og ser frem til besøg med glæde i stedet for ængstelighed. Derfor er der selvfølgelig mulighed for at amme sit barn og skifte en ble om nødvendigt.  

Babymassage er en dejlig samværsform med intens og kærlig berøring. Den tætte kropskontakt med dit barn, gør at du som forældre får en utrolig dejlig oplevelse af nærhed med din baby, og det vil udløse oxytocin (tilknytnings –og kærlighedshormon) hos jer begge. Selvom jeg giver behandlingen, er det vigtigt for mig at du får redskaberne med hjem, så du kan hjælpe din baby når som helst. 

Jeg glæder mig til at tage imod jer i klinikken.  

Der sættes 1 time af til behandlingen og samtale.  

Babymassage tilbydes også til mødregrupper til 250,- pr barn og tager 1,5-2 timer i alt.

I vil få en grundig introduktion i hvordan I selv kan hjælpe jeres baby og give massage.